Amazing Skin

From the inside out

Om Amazing Skin

Velkommen til den nye klassiker og hudbibel Amazing Skin, der gennem en holistisk tilgang til kroppen vil hjælpe dig til at forstå og behandle hudproblemer. I den holistiske forståelse betragter vi hele mennesket og dermed også huden som en lille del af et større billede, hvorfor kroppen, sindet og sjælen inden for holismen hænger unægteligt sammen. Om deres vigtighed er ligeligt fordelt vides ikke, men at de gensidigt påvirker hinanden er videnskabeligt bevist.

Du vil igennem hele bogen finde eksempler på, hvordan huden påvirkes under forskellige omstændigheder, og hvordan den i sig selv kan påvirke funktionen hos andre af kroppens systemer såsom nerve-, hormon-, immun-, og fordøjelsessystemet. Helt enkelt er huden mere end blot en barriere (det er nemlig et organ, som mange ikke ved).

Vi kommer derfor igennem alt fra ansigtets knogler og muskler, hudens anatomi og fysiologi, hudens hormoner, forskellige organsystemer sat op mod huden, hudernæring, hudsygdomme og anomalier, hudtyper, kemi- og præparatlære, massageteknikker, specialebehandlinger, kirurgi og andre kosmetiske og kliniske indgreb til mikrobiologisk hygiejne.

Bogen henvender sig til både den kommende holistiske hudterapeut eller allerede uddannet behandler, men også til den almene ”hudnørd”, der vil lære at forstå sin egen hud og tilegne sig mest mulig viden om dens sundhed og skønhed.

Stor tak til hudlæge Niels Bech-Thomsen for at skrive kapitlet om hudsygdomme og for review af bogen og til cand. scient. ph.d. dr. Erik B. Simonsen for at gennemlæse kapitlet om hudens anatomi og fysiologi.

Rigtig god læselyst!

Laura, Tanja & Sally

Om BioCosmediq

BioCosmediq Academy er et samarbejde mellem Laura Bonné, Tanja Eskildsen og Sally Walker med det formål at skabe Skandinaviens førende holistiske hudterapeut uddannelse. Den holistiske hudterapeut uddannelse består af tre semestre, som tilsammen giver titlen BioCosmediq Skin Therapist samt undertitlerne BioCleanse Facialist, BioActive Facialist, BioBalance Facialist og BioBody Massage Therapist.

Hos BioCosmediq drømmer vi om en verden, hvor skønhed er lig med sundhed, og hvor naturlig hudpleje er lig med bæredygtige resultater. Derfor er målet bag alle vores behandlinger at fremme hudens sundhed indefra via livsstilstilpasninger og udefra gennem naturlig hudpleje, der er både sund for vores hud og vores planet.

Resumé af kapitler

Vi begynder bogen med ansigtets anatomi, da vi mener, at det er det mest optimale sted at begynde. Vi skal kende ansigtets anatomi først for at forstå bedre alt det efterfølgende. Ansigtets anatomi er en kombination af de bløde dele, der vedhæfter ansigtets skelet, og den inkluderer de mimiske muskler samt hudens forskellige lag – epidermis, dermis, og subcutis.

Tag et kig i dette kapitel hvis du vil vide hvilke følelser dine spændingsrynker udtrykker.

Nu hvor vi har fået hudens knogler og muskler på plads, er det tid til at se nærmere på, hvad der dækker og beskytter dem. I dette kapitel går vi derfor i dybden med hudens anatomi og fysiologi. Huden er kroppens største organ, og den er samtidig det væv i kroppen, der fornyer sig hurtigst.

To eller flere organer, der virker sammen, skaber det, der kaldes et organsystem, hvorfra huden, sammen med hår og negle, danner det integumentære organsystem.

De vitale funktioner i det integumentære system er at beskytte, holde fugt inde og holde bakterier og irritamenter mm ude. Det besidder dog samtidig en vifte af supplerende funktioner såsom udskillelse af vand, regulering af kropstemperatur, indhold af forskellige sensoriske receptorer og produktion af D-vitamin mm.

Det integumentære organsystem er desuden påvirket af – og virker ofte sammen med – andre af kroppens organsystemer for at skabe de bedste betingelser for en sund, stærk og smuk hud.

Blad dette kapitel igennem hvis du nysgerrig på hvilke andre organsystemer huden påvirkes af.

Fra hudens anatomi og fysiologi går vi videre til hudens hormoner. Hormoner er beskedstoffer, som dikterer hudcellernes aktiviteter, hvor for meget eller for lidt vil resultere i et symptom. Huden både påvirker – og påvirkes af en lang række hormoner, som ligeledes påvirker hinanden internt.

Nogle hormoner bliver direkte produceret i hudcellerne og andre i kirtler forskellige steder i kroppen, som transporteres til huden.

Hormonbalancen er således en yderst kompleks størrelse, men ikke desto mindre ekstremt vigtig for kroppens sundhed og dermed også hudens udseende. Hormonforstyrrelser er derfor også en af de mest oplagte årsager til både korte og længerevarende hudproblemer.

Nærstuder dette kapitel hvis du er interesseret i hvad vi er overbevist om bliver fundamentet for fremtidens hudbehandlinger.

TIP: nyd dette kapitel med en stærk kop matcha eller kaffe – det er nørdet stuff!

Hudens udstråling er som udgangspunkt et resultat af kroppens generelle sundhed, men særligt nogle organsystemer har en direkte afspejling i huden, fordi huden som organsystem samarbejder med dem. I dette kapitel kigger vi nærmere på netop disse og i den forbindelse, hvordan vi kan forbedre sundheden i de enkelte organsystemer.

Døjer du med hudproblemer eller andre irriterende hudtilstande, kan det derfor være en god ide at starte med at undersøge, hvilke andre kropsdele og funktioner du finder dysfunktionelle. Ved at arbejde med eventuelle ubalancer i en eller flere af de øvrige systemer vil problemer i huden dæmpes og ofte forsvinde helt.

Læs dette kapitel igennem hvis du døjer med tilbagevende hudproblemer som hudpleje og ansigtsbehandlinger endnu ikke har løst.

Huden har behov for at modtage og optage essentielle næringsstoffer, som stammer fra den rette, sunde og sæsonbetonede kost. Hudplejeprodukter kan hjælpe dig godt på vej ved at tilføre de essentielle næringsstoffer lokalt, men uden de rette kostvaner er det for langt de fleste næsten umuligt at opnå en fin og ensartet hud.

Rynker samt alvorlige hudproblemer og tilstande kan på bare en enkelt måned bedres betydeligt og i nogle tilfælde fjernes helt, hvis du formår at holde dig til den rette kost og pleje.

I dette kapitel er der derfor fokus på de næringsstoffer, som vi indtager gennem kosten.

Slå op i dette kapitel for at se vores Skin-food pyramide. Vi tror du bliver overrasket over at se hvad der danner fundamentet! Og måske også over afsnittet om Anti-næringsstoffer.

Der findes flere hudlidelser, som hver især viser sig ved forskellige symptomer og intensiteter. Nogle lidelser er midlertidige, og de retter mere eller mindre sig selv med god hudpleje, mens andre er eller bliver kroniske og behøver medicinsk behandling.

Årsagen til de kroniske hudlidelser stammer fra en grundlæggende ubalance i NIC eller NICE-organsystemet.

Brug dette kapitel som et opslagsværk til at studere forklaring og årsag til alt fra rosacea til pigmentforandringer. Du kan også slå NIC og NICE organsystemet op på side 117.

For at opnå en fin, glat, spændstig og ren hud med en smuk glød spiller de daglige hudplejeritualer en afgørende rolle. Den korrekt sammensatte plejerutine kan skabe ekstremt positive resultater. Plejes huden imidlertid forkert, kan du opleve problematiske hudtilstande.

Huden er levende, idet den konstant fornyer og forandrer sig. Derfor vil det med sikkerhed komme huden til gode og give fremtidige resultater at pleje og nære den både inde- og udefra. Udvortes via pleje, og indvortes primært via kost.

Slå op i dette kapitel hvis du vil have en quick guide til indre og ydre hudplejeingredienser til netop din hudtype.

Produkter og kosmetik har altid været førstevalg, når det kommer til pleje af huden, og det er svært at forestille sig at tale om hudpleje uden produkter. I denne bog har vi forsøgt at udvide begrebet ved at introducere pleje gennem kosten og en balancering af bl.a. nerve- og hormonsystem. Det betyder dog langt fra, at produkter og kosmetik er irrelevante. De bedste resultater opnås ved at behandle huden holistisk, og dermed har kosmetiske præparater også sin relevans.

Det er ingen hemmelighed, at vi har en forkærlighed for naturlig og bæredygtig hudpleje, og den del vil derfor fylde mest i kapitlet. Det er dog samtidigt vigtigt, at du har helt styr på, hvad der ellers bliver brugt, hvorfor den del også vil have en plads i dette kapitel.

For overskuelighedens skyld er kapitlet delt op i tre dele. I første del gennemgås de forskellige produktkategorier, samt hvordan produkterne bruges. Anden del er et ingrediensindeks delt op i forskellige hovedområder og er ment som et opslagsværk, mens den sidste del af kapitlet omhandler mærker og produktcertificeringer.

Brug dette kæmpe opslagskapitel til at nærstudere forskellige hudplejeingredienser eller hvis du bare ønsker sandheden om konserveringsmidler.

Spændinger, stress, manglende søvn, sorg, bekymring, følelser, svækket immunsystem, forkert kost og livsstil sætter sine spor i vores ansigtstræk. Muskulaturen i ansigtet anstrenges unødvendigt, og der dannes dybere, ofte nedadgående træk, som over tid sætter sig som furer og permanente linjer, der med tiden udvikler sig til dybe rynker.

Massage er som passiv motion for vores hud, muskulatur og bindevæv. Samtidigt er det et magisk og meditativt redskab imod både fysisk og psykisk stress. Massage kan på ganske kort tid ændre ens fysiske velbefindende, genoplade os psykisk ved at forløse spændinger og således forebygge en synlig ældning af ansigtstrækkene.

Dette kapitel demonstrer at massage ikke bare er massage og forklare forskellen på de mest gængse samt nyeste ansigtsmassage teknikker. Du finder også en lille DIY-guide så du kan mærke effekten på egen hud.

Der findes et utal af forskellige kosmetiske ansigtsbehandlinger. Som klient kan du eksperimentere med de mange forskellige muligheder, og ofte vil flere metoder også kunne kombineres så den samlede behandlingsoplevelse ”skræddersyes” efter netop dine behov.

Som professionel behandler må du sørge for altid at gøre dit forarbejde godt og prioritere den nødvendige uddannelse eller tillæring på de forskellige områder, ligesom du må udvælge de professionelle leverandører, når der skal investeres i godkendte og testede apparaturer og produkter, som du ønsker at anvende.

Teknikkerne er effektive på forskelligt niveau, men fælles for dem er, at de er kosmetisk hudplejende uden alvorlige bivirkninger. De må derfor ikke betragtes eller forveksles med andre kosmetiske og lægelige indgreb.

Kig igennem dette kapitel hvis du er nysgerrig på de mest anvendte samt nyeste ikke-invasive hudbehandlinger.

Dette kapitel er skrevet i samarbejde med plastikkirurg, Louise Vennegaard, og kosmetisk sygeplejerske, Ida Bille Brahe. Kapitlet skal ses som et oplysende afsnit for dig som hudterapeut og alternativ behandler, og det er konceptuelt ikke en egentlig del af Holistisk Hudterapi.

Holistisk hudpleje kan ikke forveksles med kirurgi, men i individuelle sammenhænge kan den kirurgiske løsning være det rette valg for den enkelte. Dog er det en alvorlig beslutningsproces, hvorfor der også ved lov er påkrævet betænkningstid.

Holistisk hudpleje er til sammenligning en sundhedsorienteret livsstil. Det kirurgiske afsnit skal således læses og forstås med en anden alvor end resten af bogen, da der kan være alvorlige risici forbundet hermed. Selv som holistisk hudterapeut og hudnørd er det dog vigtigt at være informeret om, hvad der sker inden for faget.

Vi mener det er vigtigt at kende til de forskellige invasive indgreb der findes; hvad de kan og hvilke risici der er forbundet med dem.

Brug dette kapitel hvis du savner saglig og ærlig viden om de forskellige indgreb.

Hygiejne kan karakteriseres som en praksis, der bidrager til at opretholde sundhed og forebygge sygdomme – særligt gennem renlighed. Ordet stammer fra den græske mytologi og gudinden Hygieia, og de var forbundet med forebyggelse af sygdom og opretholdelse af et godt helbred.

Hygiejne er et generelt vigtigt område, når det gælder hud- og skønhedspleje. Kæmper du med bakterielle eller inflammatoriske hudtilstande er det vigtigt at opretholde et højt hygiejneniveau for at forebygge videre smittespredning til omkringliggende hudvæv, der altså let kan forværre hudtilstande.

Læs dette kapitel for at kende til de overordnede regler for at holde god skønhedshygiejne i hverdagen og undgå videre forværring af hudproblemer samt forebygge smittespredning af mikroorganismer og virus generelt.

Bogens forfattere

Laura Bonné

Laura Bonné har en baggrund som kosmetiker og har arbejdet som alternativ krops- og spabehandler siden 1999.

I 2009 lancerede Laura Amazing Space med serien Cosmeceuticals & Nutriceuticals – en total produktserie af økologiske skønhedsprodukter og kosttilskud til at fuldende behandlingskonceptet.

Laura står desuden bag det internationale og prisbelønnede spa- og behandlingskoncept Amazing Space, som bl.a. er at finde på det 5-stjernede Hotel d’ Angleterre i København. Hun er også forfatteren til flere populære bøger om spa, sundhed- og skønhed – herunder bøgerne Spa-ritualer, Skønhedsritualer, Min dejlige hud, Din sundhedsguide, Din babys hud og kropspleje samt Beauty Foods, der er skrevet i samarbejde med Sally Walker.

Tanja Eskildsen

Tanja Eskildsen har arbejdet med holistisk hudterapi i 12 år, og hun har siden 2014 drevet Holistisk Hudterapeut skolen, hvor hun sammen med Danmarks førende og mest passionerede undervisere holder kurser i aromaterapi, hudplejefremstilling, faceyoga, gua sha massage og cosmetic needling.

Tanja er desuden medstifter af beauty- og livsstilbrandet Calmlish, som bl.a. producerer enkle og naturlige hudplejeprodukter samt beauty tools af krystaller målrettet den bevidste og bæredygtige forbruger.

Tanja er medforfatter af bogen Faceyoga – slow aging med enkle øvelser til dit ansigt.

Sally Walker

Sally er englænder, men har boet i Danmark det meste af hendes voksenliv, så hun taler flydende dansk. I dag har Sally sin daglige gang på Club La Santa på Lanzarote, hvor hun driver sit eget firma, The Goodlife. Her arbejder hun som slow-aging ekspert og med områder som skønhed, hormonbalance og fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed. Hun begyndte sin karriere som Chartered Society Physiotherapist og TCM-akupunktør. Hun har desuden studeret en master i Nutrition Medicine og gennemført en række kurser og studier i biokemi, ligesom hun er certificeret funktionel hormonterapeut med mere end 30 års erfaring.

Sally har skrevet bogen Beauty Foods sammen med Laura Bonné samt flere e-bøger, såsom Tænk dig tynd, Goodlife Ernæring, Den lille røde bog om sundhed, Kvinde, Kend Dine Hormoner og Mænd, Kend Dine Hormoner.

Køb af bogen

Du kan bestille bogen hos Amazing Space samt Holistisk Hudterapeut Skolen.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for månedlige hudtips og uddannelsesnyheder.